Nyheder - Nyt tilbud til dig, der stammer
Fredag d. 18. september 2020
Nyt tilbud til dig, der stammer!
Som noget nyt er kommunikationscentrene i Region Sjælland gået sammen om at tilbyde gruppeundervisning til unge og voksne, der stammer.
I undervisningen vil du vil lære mere om, hvad det betyder at stamme, og der vil være mulighed for at møde andre, der stammer og at dele erfaringer. Du vil få redskaber til at håndtere din stammen og mulighed for at øve stammeteknikker sammen med andre.
Der er fortsat mulighed for at modtage eneundervisning på SCR Kommunikation.
Er du interesseret, kontakt da SCR Kommunikation på email: scr.kommunikation@roskilde.dk